Gå til hovedindhold
Blog

Ansætter du et CV eller et menneske?

Den bedste kandidat er ikke nødvendigvis den med det perfekte CV. Nogle gange er det netop den kandidat, du i første omgang ville have sorteret fra, der viser sig at være det allerbedste match.

"Han er nok for gammel."
"Hun har ikke den rigtige uddannelse."
"Der er lidt for mange jobskift på det CV."
"Han har været i samme virksomhed i 15 år. Kan han overhovedet omstille sig?"

Lyder det bekendt?

Det er kommentarer, vi stadig møder i rekrutteringsprocesser. Og selvom de ofte udspringer af et ønske om at finde den helt rigtige medarbejder, kan de også betyde, at virksomheder overser kandidater med et stort potentiale.

For hvad nu, hvis den bedste kandidat slet ikke er den, der opfylder alle kravene på papiret?

Det perfekte CV er ikke altid lig med det perfekte match

Når virksomheder rekrutterer, er det naturligt at fokusere på erfaring, uddannelse og faglige kvalifikationer. Det skal man selvfølgelig også. Men nogle gange kommer vi til at lægge så stor vægt på de formelle krav, at vi overser noget mindst lige så vigtigt: personlighed, motivation, indstilling og evnen til at lære nyt.

Et CV fortæller os, hvad en kandidat har lavet. Men det fortæller ikke nødvendigvis, mennesket bag kan udvikle sig til. 

Giv plads til de kandidater, der overrasker. Hos Aspia ser vi det som en vigtig del af vores rolle at udfordre vores kunders forestilling om den ideelle kandidat.

Ikke for at gå på kompromis med kvaliteten. Tværtimod.

Vi ønsker at skabe det bedst mulige match mellem virksomhed og medarbejder – også når det kræver, at vi tænker lidt anderledes.

Del