ESG skaber overblik og styrker din virksomhed
ESG er ikke længere kun relevant for store virksomheder. For mindre og mellemstore virksomheder oplever i stigende grad, at kunder, banker, forsikringsselskaber og samarbejdspartnere efterspørger dokumentation for virksomhedens arbejde med miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse.
ESG kan virke både komplekst og svært at komme i gang med. Det behøver det ikke at være.
Hos Aspia hjælper vi med at gøre ESG konkret, overskueligt og relevant for din virksomhed. Vi kombinerer ESG-rådgivning med struktureret ESG-rapportering, så arbejdet ikke blot bliver en administrativ opgave, men et brugbart værktøj til at udvikle virksomheden.
Vores økonomikonsulent Jeanet Lindholm fortæller, hvorfor det har værdi at arbejde med ESG i virksomheden.
ESG handler om forretning.
ESG står for Environmental, Social og Governance. På dansk handler det om virksomhedens arbejde med miljø og klima, sociale forhold samt ledelse og ansvarlig virksomhedsdrift. Men ESG handler ikke kun om bæredygtighed og rapportering.
Det handler også om at kende virksomhedens risici, muligheder og udviklingsområder og det er grundlaget for at udvikle forretningen.. Det kan f.eks. være virksomhedens energiforbrug og CO₂-udledning, medarbejderforhold, arbejdsmiljø, sygefravær, virksomhedsledelse eller interne politikker og processer.
Når oplysningerne bliver samlet og sat i system, får ledelsen et bedre grundlag for at prioritere indsatser og træffe beslutninger. Samtidig står virksomheden stærkere, når kunder, banker eller samarbejdspartnere stiller spørgsmål til ESG.
ESG er et redskab til at udvikle en veldrevet og fremtidsskikret virksomhed
Krav og forventninger kan komme gennem værdikæden. En større kunde kan f.eks. have brug for ESG-oplysninger fra sine leverandører. Banken kan efterspørge dokumentation i forbindelse med finansiering. En potentiel køber eller samarbejdspartner kan ønske større indsigt i virksomhedens risici og drift.
Ved at begynde arbejdet i god tid kan virksomheden skabe et bedre overblik og undgå at skulle finde oplysninger under tidspres.
Samtidig kan ESG-arbejdet synliggøre forhold, som har betydning for virksomhedens økonomi og robusthed. Det kan blandt andet være energi- og brændstofforbrug, medarbejderfastholdelse, sygefravær og arbejdsmiljø.
ESG bliver dermed ikke kun et svar på krav udefra. Det kan også være et redskab til at udvikle en mere veldrevet og fremtidssikret virksomhed.
Der findes ikke én ESG-løsning, der passer til alle virksomheder.
Derfor tager vores rådgivning udgangspunkt i den enkelte virksomhed, dens branche og de forventninger, den møder fra omverdenen. Første skridt er typisk at afklare, hvilke ESG-forhold der er væsentlige, hvilke data virksomheden allerede har, og hvor der eventuelt mangler oplysninger.
Hos Aspia kan vi blandt andet hjælpe med at:
- kortlægge og strukturere virksomhedens ESG-data
- identificere væsentlige ESG-forhold, risici og udviklingsområder
- beregne og analysere CO₂-udledninger fra Scope 1 og Scope 2
- opstille relevante målsætninger
- udarbejde konkrete handlingsplaner
- strukturere virksomhedens dialog med banker, kunder og andre interessenter
- udarbejde en professionel ESG-rapport
- følge virksomhedens udvikling fra år til år
Målet er ikke at gøre ESG mere omfattende end nødvendigt. Målet er at skabe et solidt og anvendeligt grundlag, som passer til virksomhedens behov.
“Jeg ser ESG som en naturlig del af den økonomiske rådgivning. Når en virksomhed får overblik over sine ESG-forhold, bliver det lettere at håndtere risici, møde krav fra omverdenen og stå stærkere på markedet. Det er rettidig omhu og en investering i virksomhedens fremtid,” siger Jeanet Lindholm, Consulting Specialist hos Aspia.
ESG-rådgivning giver retning.
En ESG-rapport er mest værdifuld, når den bygger på en god forståelse af virksomheden.
Derfor begynder ESG-arbejdet ikke med selve rapporten. Det begynder med rådgivning og afklaring.
Vi hjælper virksomheden med at vurdere, hvilke forhold der er relevante at arbejde med, og hvordan ESG kan kobles til den eksisterende forretning. Det kan være områder, hvor virksomheden allerede gør en stor indsats, men mangler at få den dokumenteret. Det kan også være områder, hvor der er mulighed for forbedringer.
På den måde bliver ESG ikke et projekt ved siden af virksomheden. Det bliver en integreret del af virksomhedens udvikling og beslutningsgrundlag.
ESG-rapporten samler virksomhedens indsats.
En ESG-rapport giver virksomheden mulighed for at samle og dokumentere sit arbejde på en struktureret måde.
Rapporten kan blandt andet bruges i dialogen med kunder, banker, investorer, forsikringsselskaber og samarbejdspartnere. Den kan også bruges internt til at skabe fælles retning og følge udviklingen over tid.
Rapporteringen gør det samtidig muligt at gentage målingen og følge virksomhedens udvikling fra år til år. Det giver et bedre grundlag for at dokumentere resultater, justere målsætninger og beslutte nye indsatser.
“Mit fokus er at gøre ESG overskueligt og relevant for den enkelte virksomhed. Rapporteringen skal ikke kun være dokumentation. Den skal give virksomheden indsigt og vise, hvor det giver mening at sætte ind,” fortæller Jeanet Lindholm.
Fra ESG-overblik til handling.
ESG skal ikke gøres mere kompliceret, end det er.
Med den rette rådgivning og en struktureret ESG-rapport kan virksomheden få overblik over sin nuværende situation, dokumentere sin indsats og prioritere de næste skridt.
Hos Aspia hjælper vi med at omsætte ESG fra komplekse begreber til praktiske og værdiskabende indsatser.
/Jeanet Lindholm
Økonomisk rådgiver